MASH Århus

Sidste fredag var Rasmus og jeg på Mash Steak House i Århus. Vi prøver at nyde hinanden og den sidste tid hvor vi bare er to. Derfor tog vi på Mash sidste fredag. Rasmus har længe snakket om, at han gerne ville derind og spise, når vi engang fik råd til det, vel og mærket. Det er jo ikke ligefrem billigt. 😉 Det skulle have været en overraskelse fra mig til ham, men Rasmus og jeg har efterhånden været sammen så længe, at vi åbenbart tænker fuldstændig ens, så jeg vidst ikke lige hvad jeg skulle sige, da han foreslog samme ide i sidste uge, haha. Så er det ikke nemt at lave overraskelser!

Men hyggeligt var det, og dejligt med kæreste tid, det er vi ikke altid så gode tid, tiden flyver og vi har hele tiden planer. Det bliver helt sikkert ikke nemmere, når den lille kommer….

Konceptet på Mash er at man selvfølgelig bestiller en af deres steaks fra menu kortet. Det er delt op i lande, så man både kunne få dansk, amerikansk, tysk, japansk osv. Der serveres også kyllingebryst, fisk og burger, men lidt ærgerligt at bestille, når de nu er kendt for deres lækre steaks…. Hertil kan man så vælge en slags kartofler til, grønt og en sovs. Kartofler og grøntsagerne koster hver 45 kr. og sovsen er med i prisen og ad libitum. Vi sprang forretten over, da vi vidste vi ikke kunne spise 3 retter, og sikkert heller ikke 2, men vi ville hellere satse på desserten, haha.

Rasmus fik en dansk Rib-eye af 300 g. med chili fries, rødvins sovs og cremet spinat og jeg fik en amerikansk N.Y strip af 300 g. med tykke fries, bearnaise sovs og en salat. Deres kartofler og bearnaise sovs er glutenfrie, og de var rigtig søde til at forhøre sig ang. allergener, så der ikke blev serveret noget med gluten i. Generelt fra betjeningen helt fantastisk, det er altså noget andet end at tage på fx. Jensens Bøfhus, haha. 😉  Det var det lækreste måltid, virkelig møre og kæmpe store bøffer! Vi skulle aldrig have bestilt en dessert, men vi kunne altså ikke dy os, nu vi var ude og spise fint.

Alt i alt en dejlig aften, og det kan klart anbefales, hvis man er til møre bøffer og god betjening, dog synes jeg ikke det var så voldsomt fint, ligesom prisen måske kunne antyde. Det var rigtig hyggeligt indrettet, lidt i amerikansk stil. Dog var lyden derinde rigtig dårlig, og det kunne være lidt svært at snakke sammen.

IMG_1222

Meget tilfreds mand. 😀

Formbrød fra Semper

Jeg har tidligere skrevet om Sempers melblanding her. Dengang var det deres landbrød, som jeg stadig er stor fan af. Det smager simpelthen så godt, er lækkert svampet og nemt at lave. Igår prøvede jeg så deres Mix med fiber, og lavede et formbrød af det.

Det eneste der skal tilføjes er 25 g. gær, ½ dl. olie og ½ tsk. salt – røres på maskine og hæver i form i 30 min. Herefter bages det i 25 min. Nemt og lækkert.

IMG_1233

Brødet hævede helt vildt og blev rigtig lækkert og svampet, kan virkelig anbefales når det skal være nemt!

IMG_1234

Så efter en rask gåtur i det kolde vejr, var det lige passende til lidt eftermiddags hygge med varm kakao, friskbagt franskbrød og stearinlys. Tiden er efterhånden ved at være lang på barsel, lillemanden må meget gerne snart melde sin ankomst! Vi er meget utålmodige. 😉 Har hørt flere myter om at gåture og varm kakao kan sætte fødslen igang, dog synes jeg ikke rigtig det har nogen effekt her, haha.

IMG_1235

Rigtig god torsdag til jer alle! 🙂

Opfyldning af fryser til når lillemanden melder sin ankomst

Der er simpelthen så mange der har anbefalet at vi fylder fryseren op inden vores lille guldklump melder sin ankomst, så vi ikke skal tænke på det, når vi har nok at se til med lillemanden. De sidste par dage har derfor stået på madlavning! Og der er nu ikke plads til noget som helst andet i fryseren.. Men tror virkelig vi bliver glade for det den første tid, så vi bare kan fokusere på vores lille familie og nyde lillemanden. 🙂

Det er blevet til pølsehorn, gulerodsmuffins, pizza, rugbrød, kødsovs, gryderet og 1 kg. frikadeller. Derudover er der indkøbt Karolines karry og tomatsuppe, som er glutenfrie og virkelig nemme til det kolde januar vejr. 🙂

Opskriften på gulerodsmuffins kan I se her. Jeg lavede den bare i muffinsforme.

Opskriften på pizzabunden blev denne:

4 dl. lunken vand
1 dl. fiberhusk
25 g. gær
450 g. Schär mel mix B
2 spsk. olie

Vand og fiberhusk røres sammen til en klistret masse. Opløs gæren heri. Mel tilsættes sammen med olien og røres på røremaskine. Lad dejen hæve 45-60 min. Herefter rulles dejen ud og den fyldes med det fyld man nu har lyst til. Bages ½ time i ovnen ved 200 C.

Kødsovsen er bare lavet på hakket oksekød, hakket tomater, løg, hvidløg, tomatpure, oregano og basilikum – altså glutenfri 😉

IMG_1216

Opskriften på gryderet til ca. 5 personer:

1 pk. bacon
2 svinemørbrad eller skært svinekød
1 pk. cocktail pølser
1 løg
1 ds. hk. tomater
1 lille ds. tomatpure
Paprika
Champinon
1/4 dl. fløde
1 grøntsags boullion terning (OBS at den er glutenfri)
1/4 dl. vand

Svits bacon – når det er gyldent, tilsæt løg og kødet (Udskåret)
Tilsæt paprika og brun det med. Tilsæt hk. tomater, puré, boullion og champinon.
Lad det simre en lille times tid, til kødet er mørt. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Brun cocktailpølserne og tilsæt dem lige inden servering.
Serveres med enten ris eller kartoffelmos og flute.
SÅ nemt at lave og det smager fantastisk!

IMG_1215

Opskrift på frikadeller:
Jeg har set flere steder, at der er mange der bruge glutenfrie havregryn til deres frikadeller. Der har jeg aldrig selv prøvet, da jeg i alle de år jeg har haft cøliaki altid har brugt kartoffelmel, og det fungere bare! De bliver meget bedre end frikadeller på hvedemel. 😀

Til 500 g. hakket gris, bruger jeg et løg, to æg, en spsk. kartoffelmel, lidt peber og en tsk. salt, blander det hele på maskine og vupti de mest lækre og saftige frikadeller. Min kæreste elsker dem i hvert fald. 😉

IMG_1217

Opskrift på pølsehorn:

16 stk.
2,5 dl vand
2,5 dl letmælk
25 g fiber HUSK
30 g gær
2 æg
30 g sukker
500 g. glutenfrit mel (jeg brugte rød finax og lidt af den grønne)
25 g olie
30 g oliemargarine
1½ tsk salt

8 glutenfrie pølser
Ketchup
Æg til pensling

Dejen røres på maskine. Vand og mælk lunes til det er håndvarmt og hældes i røreskålen. Gæren smuldres i og fiberhusk tilsættes blandingen, som røres i 5 minutter til fiberhusken gelerer.  Melsorterne, olie, margarine, sukker, æggene og salt tilsættes. Røres i 15 minutter. Hæver tildækket i 30 minutter et lunt sted.

IMG_1210

Dejen slås sammen med knyttet hånd i røreskålen, og deles i to dele. Smør olie på bordet til udrulning. Rul hver del ud til en stor rundkreds, ca 1 cm tyk. Del den i 8 trekanter. Smør ketchup på trekanterne og halver pølserne, og læg en halv på hver, og rul dejen rundt om, ind mod midten. Pensles med æg. Bages ved 200 C i 12-15 min.

IMG_1212

Beklager de knap så skønne billeder, men det gik lige stærkt den dag.

Rigtig glædelig jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul! Jeg håber I får nogle rigtige hyggelige dage med jeres nærmeste.

Selv er jeg taget på juleferie hjemme hos mine forældre de næste par dage, mens min kæreste er på juleferie ved sin familie på Sjælland.
I år er sidste år som mig – som barnet i familien og adskilt fra min kæreste. Næste år er der en lille krudtugle, som helt sikkert får alt opmærksomheden samt to traditioner der skal blandes, da mine kærestes familie og min familie holder jul på vidt forskellige måder, så det er med at nyde stilheden og alenetiden i år, bare mine forældre, søskende og jeg. Selvom jeg nu glæder mig til at skulle være sammen med min bedre halvdel i juledagene og til at blive mor – næste år bliver fantastisk og fuldstændig ubeskriveligt. 🙂

jul-gran

Glutenfri konfekt

I sidste uge stod den på konfekt lavning med min skønne familie. Det er en tradition i familien at vi altid mødes op til jul og laver konfekt til juleaften. Det er så hyggeligt.

Egentlig synes jeg ikke at konfekt er vildt lækkert, men det høre sig bare til. Og i forlængelse af at det er blevet populært med lakrids i alt, så er jeg også blevet lidt mere fan af konfekt, når det er med lakrids marcipan. 😉

Odense marcipan er som regel glutenfri, har oplevet at der på nogen pakker står kan indeholder gluten, og i år slog det mig, om det kunne have noget at gøre med om det er købt i Danmark eller Tyskland? Har ikke fået undersøgt det nærmere, men vi havde købt det i Tyskland i år, og der står intet om gluten.

Odense marcipan har også lavet en glutenfri lakrids marcipan, som er den vi har brugt i år. Jeg ved at Bülow også laver lakrids marcipan, og kunne forestille mig, at den også er glutenfri, da hans lakridser jo er.

Derudover brugte vi nougat, som var glutenfri, overtræks chokolade i både hvid og mørk chokolade, som også var glutenfrit. Det hele er købt i grænsekiosken i Tyskland.

Mandler, diverse pynt/krymmel, frysetørret hindbør, kokos, rosiner, lakridspulver mm. er jo også naturlig glutenfrit, så det er faktisk ikke noget problem at lave glutenfri konfekt. Vores største problem er kreativitetet. Der er simpelthen ingen af os der er særlig kreative…. Men med lidt chokolade og pynt, så ser det jo egentlig meget fint ud alligevel, selvom meget at det måske smager ens, haha.

Min yndlings er helt klart lakrids marcipan overtrukket med hvid chokolade og med lidt lakridspulver oven på, mums!

IMG_1059

Gode råd til en glutenfri julefrokost

Med december måned og julen, følger der jo også julefrokoster. Og jeg kan huske min første glutenfrie jul, hvor jeg slet ikke havde lyst til at julemad og julefrokoster, fordi det bare virkede alt for besværligt. Med årene der er gået, har jeg fundet ud af at det slet ikke behøver at være så besværligt.

Det mest besværlige ved julefrokoster, synes jeg, er når det er bestilt mad ude fra, og det derfor kan være svært at få diverse caterings firmaer til at lave glutenfrie alternativer. Jeg forsøger altid at få spurgt i god tid hvad menuen står på, er der noget jeg kan spise og kan det lades sig gøre at få lavet noget glutenfrit. De fleste gange har det ikke været noget problem, der er altid et eller andet jeg må spise, og at jeg så ikke lige må spise fiskefileterne, frikadellerne eller leverpostejen, så er der altid noget andet – og det kan jeg sagtens klare mig med. De fleste gange har jeg selv medbragt brød og det har fungeret fint.

MEN når den står på julefrokost med familien, hvilket er en tradition 2. juledag, hvor hele familien er samlet, så skal jeg kunne spise ALT! Her er alt nemlig hjemmelavet, og det er slet ikke svært at lave det glutenfrit, derfor beder jeg altid min familie om at sørge for det er glutenfrit, og de er altid søde til at bruge andre ingredienser, så jeg også må få det.

Vi får altid tarteletter, her laves hønsekødfyldet glutenfrit, til jævningen bruges der bare rød finax eller maizena og det fungere helt fint. Selve tarteletterne bestiller jeg altid hos nogluten.dk – de smager rigtig fint, men er dog noget peberet. Har aldrig kastet mig ud i at bage dem selv, da jeg ikke synes glutenfri butterdej er særlig nem at arbejde med. Nogen der har gode erfaringer med det? 🙂

I frikadellerne bruger jeg altid kartoffelmel. Frikadellerne bliver meget mere lækre og saftige, så mine forældre laver faktisk også kun frikadeller med kartoffelmel nu.

Fiskefileterne panere vi selv med glutenfri rasp, enten købt eller hjemmelavet. ELSKER DET!

Leverpostej bager vi oftest selv glutenfri, da det er lækrest 😉 Ellers laver Tulip gluten – og laktosefri leverpostej.

Medister kan man lave selv, hvis man har mod til det, og ellers synes jeg man kan finde mange lækre, glutenfrie, også ved slagteren.

Ellers er flæskesteg, sild, ris ala mande jo naturlig glutenfrit, HELDIGVIS! Kunne faktisk sagtens klare mig med sild og ris ala mande, haha. Det er julen højdepunkt!

Er der mon noget jeg har glemt? Det er i hvert fald den menu vi som regel får 2. juledag. Skriv endelig hvis i nogle andre gode råd til julemenuen, de modtages med kys hånd.

Juletræ

Cafe Glad i Århus

Jeg har længe gerne ville besøge Cafe Glad i Århus, men den ligger et stykke fra Strøget, og det er derfor aldrig rigtig blevet til noget. Men i anledningen af at min mor har fået nyt job, blev det fejret med frokost derinde, og det var virkelig lækkert!

Der var glutenfri brunch, glutenfri morgenmad, glutenfrie boller, glutenfrie supper, glutenfrie sandwiches, glutenfrie æggewraps med fyld, glutenfrie kokostoppe og glutenfrie dadeltrøfler. Indimellem er der også glutenfri brownie.

Min mor og jeg prøvede deres æggewraps, jeg fik med laks og min mor med kylling. Den var lavet på æg og sesam med en masse blandet salat. Rigtig lækkert. Der manglede absolut ingenting og den mættede hele dagen, og så er det jo samtidig en sund frokost.

Der er kun få borde derinde, og der sad kun os og et par piger. Tænker det mest er take-away folk kommer efter, men der er altså mulighed for også at nyde sin frokost eller morgenmad derinde. Helt klart en anbefaling herfra og det skal helt sikkert prøves igen. Skal i hvert fald også prøve deres brunch og deres sandwich. 😉

IMG_0922

Nem suppe fra Mou

Jeg elsker suppe, og det er nærmest ligemeget hvilken suppe, bare det er suppe. Det varmer dejligt i vinterkulden, det er nemt og smager bare dejligt. Det er sjælendt jeg laver dem fra bunden af, fordi der netop er så mange lækre hjemmelavede muligheder, der også er glutenfrie. Især har jeg været meget glad for Karolines tomat- og karrysuppe.

I sidste uge ville jeg så prøve en klar suppe med glutenfrie kødboller. Har set der er flere der har delt det på facebook, men jeg plejer nu selv at lave kødbollerne. Kødbollerne på frost var heller ikke nemme at støve op her i Silkeborg, men det lykkedes i fryseren hos Meny.

IMG_0951

Jeg købte en klar oksekødssuppe med grøntsager og så de glutenfrie kødboller, og wupti, så var der meget nemt og lækkert aftensmad på en blæsende dag. Jeg har dog ikke set at man kan købe glutenfrie melboller, og til mit held kan jeg heller ikke lide dem. 😉

IMG_0947

Synes dog stadig at hjemmelavet kødboller smager bedst, men fint alternativ når det skal være virkelig nemt. 🙂

IMG_0948

Glædelig 1. december

Er I ved at være juleklar? Jeg er jo gået på barsel, og har virkelig glædet mig til at kunne nyde december og julen og bare hygge mig, i stedet for at jage afsted. Men jeg har vidst fået lavet lidt for mange aftaler, så kommer nok til at jage afsted alligevel, men samtidig også hygge mig! 🙂

IMG_0982

Igår blev der pyntet til jul i det lille hjem, og i dag har den stået på julebagning. Det blev både til brunkager, pebernødder, vanillekranse og havregryns kugler.

IMG_0989

 

I år snød jeg lidt med brunkagerne, da jeg så at Fria har lavet en færdig dej på frost. Det måtte jeg jo selvfølgelig lige prøve. Fandt dem ved Rema1000 til 40 kr. Det eneste man skal gøre er at tø dejen op i 8 timer på køl. Jeg tog det bare op inden jeg gik i seng dagen før. Så er dejen klar til at blive rullet ud og lavet i forme. Dejen var simpelthen så nem at arbejde med, virkelig lækkert!

jul

Til vanillekransene brugte jeg Mette Blomsterbergs opskrift, som kan findes på nettet. Jeg skiftede bare hvedemelen ud med Schärs mel til kager, og det fungerede rigtig fint, bortset fra jeg kom til at brænde den første portion på. Ups…

Og hvorfor er vanillekranse altid pænere inden de bages? Hmm.. De flader alt for meget ud.

 

IMG_0985

Til pebernødderne havde jeg købt et brev med pebernødde krydderi fra dr. oetker og brugt den opskrift der står bag på der. Her skiftede jeg også bare melen uden med schärs til kager, og det fungerede også fint. Dog blev dejen noget klistret i forhold til de andre år jeg har brugt det, og aner ikke hvorfor. Men det gik alligevel. 🙂

Havregrynskugler er virkelig mine yndlings, og de er væk inden de nærmest er lavet, haha. Jeg brugte denne opskrift til ca. :

180 g. sukker
3 spsk. kakao
150 g. glutenfrie havregryn
200 g. smør
En lille slat kaffe
Kokosmel til pynt

Hæld alle ingredienserne i en skål undtagen kokos. Bland det godt sammen med hænderne.
Rul dem i kugler efter egen smag. (ikke for store) drys til sidst kokos på dem.
Opbevares på køl.

IMG_0990

Glædelig 1. december! 🙂

De næste par dage står på veninde hygge – det er med at nå at få set alle dem man kan, når man endelig har tiden til det. 😉

IMG_0988

Ny glutenfri cafe i Silkeborg

En naturlig glutenfri Cafe åbner i Silkeborg den 1.12-15. Cafe Glutenfri Zone hedder den, og den kommer til at ligge på Nygade 34.

Personen bag skriver således på sin facebook side:

Her kan du hente eller nyde friskbagt brød, boller, sandwiches, kage og meget mere samt drikke en kop kaffe eller the til.

Cafeen hedder Glutenfri Zone og bruger KUN naturlig glutenfrie råvarer i køkkenet.

December byder også på æbleskiver, pebernødder, brunkager, vanillekranse og andet lækkert julebag.

Så støt op om et lokalt initiativ og smag forskellen på traditionelt vacuumpakket glutenfrit brød og hjemmebag med hjertet.

Åbningstiderne i december bliver således:

Mandag 9:30 – 17:30
Tirsdag 9:30 – 17:30
Onsdag 9:30 – 17:30
Torsdag 9:30 – 17:30
Fredag 9:30 – 17:30
Lørdag 9:00 – 16:00
Søndag 9:00 – 16:00 frem til juleaften.

Ferielukket 24/12 – 27/12 begge dage inklusive.

Det skal der helt sikkert støttes op omkring, og især nu hvor den står på barsel fra NU af. Glæder mig til at nyde en kop kaffe og et par lækre æbleskiver i forbindelse på juleshoppingen.

Følg deres facebook side – ‘glutenfri zone’.

Vaskeægte pizza fra pizzamanden

I Silkeborg har det i noget tid været muligt at bestille glutenfri pizza hos pizzamanden. I foråret forsøgte jeg at bestille en ved dem, da det selvfølgelig skulle prøves, men måtte skuffende lægge røret på igen, da alt var udsolgt. Det må være en stor succes! Men men men, jeg giver ikke op så let og skulle selvfølgelig prøve en af deres pizzaer. Som i kunne se på min instagram for nogle uger siden, fik jeg endelig prøvet en af deres pizzaer. Nemlig med kebab, salat og dressing. Det har jeg ikke fået siden jeg fik min diagnose for snart 7 år siden.

I dag kan man bestille via justeat – Alanya Pizza, og under deres menu kort vælge at den skal være glutenfri. Det koster 20 kr. mere i forhold til deres almindelige pizzaer. Og bum er der pizza inden for få minutter, det er simpelthen så fantastisk at muligheden er der, når man en gang imellem ikke orker at skulle lave mad.

IMG_0887

Den smagte virkelig godt og såvidt jeg husker, smagte den ikke meget anderledes end en almindelig pizza. Bunden var måske lidt tyndere end en almindelig pizza og skorperene meget sprøde, men helt klart en anbefaling herfra.

Kærestens fødselsdag

I mandags havde min kæreste fødselsdag, 26 blev han. Han er godt på vej til de 30, hvilket egentlig er lidt skræmmende!! 😉

Nå men i den anledning havde vi min familie på besøg til aftenskaffe, og manden havde bestilt gulerodskage til anledningen. Når det er bradepande kage, så bager jeg det altid glutenfrit, og så må alle altså spise det. De fleste siger de ikke kan smage forskel, så det er jo fint og meget nemmere for mig, at jeg kun behøver at bage en gang.

Jeg har fundet en rigtig lækker opskrift, som jeg synes fungere hver gang! 🙂

Til en lille bradepande:

300 g. Brun farin
4 æg.
1 dl. Olie
275 g. Shär mel til kager
1½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Kanel
2 tsk. natron
ca. 350 g. Gulerødder
Hakkede valnødder, hvis man er til det.

Pisk farin, æg og olie sammen. Bland mel, bagepulver, natron, vanillesukker og kanel sammen, si det ned i æggeblandingen. Vend gulerødder i og evt. valnødder. Hældes i smurt form. Bages ved 180 grader i ca. 45 min.

IMG_0815