Tortillini fra Løvbjerg

Den anden dag prøvede jeg disse tortillini fra Schär med et eller andet kødfyld – er ikke helt klar over om det måske bare var noget oksekød? 🙂 Men de smagte faktisk meget fint. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan ikke glutenfrie tortillinier smager, så jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med, men de smagte i hvert fald udemærket. Måske jeg kom til at udkoge dem lidt, ups!

DSCN1856

 

Jeg købte denne pose i Løvbjerg på frost, hvor man faktisk også kan få burgerboller, frysepizza, rundstykker og andet godt. 🙂

Jeg lavede bare noget tomatsovs til og dryssede med lidt parmasan ost, mums! 😀

DSCN1858

Endelig…

… begynder Dansk Supermarked også at sælge glutenfrie produkter. Jeg synes generelt at de har været sløve med det i både Føtex og Bilka, som jo egentlig er de største supermarkeder herhjemme. Men nu ser det ud til, at de er ved at komme efter det, og at man derfor ikke kun kan købe en slags boller og en slags mel.

IMG_1164
Her ses sortimentet fra Føtex i Silkeborg, og jeg ved at det ser lige sådan ud i Skanderborg – Så mon ikke de fleste Føtex forretninger har dette udvalg.

Dog har  Bilka i Tilst noget mere, og vidst også andet end Schärs produkter, så vidt jeg husker. 🙂

Pak bare sammen, Burger King!

I søndags var jeg lige forbi McDonalds for at prøve deres nye glutenfrie burgere – og så endda efter en 10 timers arbejdsdag! Jeg havde inden læst en del skuffelser på facebook, om at mange var taget forgæves på McDonalds, da der enten havde været udsolgt eller ikke taget nok brød op af fryseren – så jeg var noget spændt på, om det så også ville ske for mig og havde derfor ikke sat næsen for højt op efter det. Og ellers lå Burger King da i det mindste lige ved siden af! 😉 Og da jeg så bestiller det, taster pigen det ind på kassen, som det nu skal være, men da det hele er betalt, kommer to fra køkkenet og siger, at det desværre ikke kan lade sig gøre, da de ikke har tøet nogen op, SUK!!! Dog endte det alligevel godt, da de prøvede at tø en bolle op og det fungerede fint – så jeg fik både en BigMac og en Cheeseburger. 😀

IMG_1167

Det smagte meget bedre end Burger Kings glutenfrie burgere, og faktisk smagte det ligesom jeg huskede det, selvom det var glutenfrit brød. Så både en lidt træls oplevelse men også en rigtig god oplevelse.

Dog fandt jeg ud af, at jeg egentlig ikke rigtig har savnet det – jeg er vidst ikke så meget til sådan noget fed fast food og det endte også med at jeg blev ret dårlig efter, men bortset fra det, så er det jo fedt at det kan lade sig gøre og at man kan være en del af fællesskabet, når vennerne tager på Maccen. 😀

IMG_1173