Burgerboller uden mel

Min søster kom forbi og lavede burger med mig igår. Da hun heller ikke tåler gluten, havde hun fundet en super god opskrift på burger boller, som vi selvfølgelig skulle prøve.
Jeg synes det er rigtig svært at købe nogle gode burgerboller. Dem de har på frost fra Fria hos bla. Rema, synes jeg er virkelig dårlige og de bliver meget nemt hårde som rundstykker. Og ellers har jeg kunne købe nogle hos Rikana-sundkost, som jeg faktisk synes fungere godt, men hun er desværre lukket og desuden kostede det dyrt i fragt. 🙁
De gange jeg selv har forsøgt at bage nogle, synes jeg tit de er blevet hårde og kedelige, i stedet for svampet – så det er dejligt når der endelig er noget der lykkedes! 🙂

IMG_0015


Ingredienser:
– 4 æg
– 1 dl creme fraiche
– 1,5 dl sesamfrø (ca. 90 g.)
– 1/2 dl mandelmel (Jeg blended selv smuttet mandler)
– 3 spsk. FiberHusk (ca. 30 g)
– 2 tsk. bagepulver
– 2 tsk. salt
– ekstra sesam til drys

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen til en jævn dej og lad stå og trække i ti minutter, så fibrene kan suge væske til sig.
Forvarm imens ovnen til 180º varmluft.
Sæt dejen i seks klatter på en bageplade med bagepapir og form med våde hænder klatterne til runde og flade boller. Drys med sesamfrø.
Bages i 15-20 minutter.

De hævede helt vildt og var flotte runde, men da vi tog dem ud af ovnen faldt de sammen. Men de smagte rigtig godt og er et godt alternativ til burgerboller. 🙂

IMG_0016

Pizza hos Mackie’s Pizza

Mackie’s Pizza på Store Torv i Aarhus begyndte for noget tid siden at lave glutenfri pizza og burger på sin restaurant i Aarhus. Det kan ikke ses på hans hjemmeside, men på døren til restauranten står der at man nu kan få deres pizza og burger glutenfri, YAY! 😀 Og det er jo møg fedt, for han laver virkelig de bedste pizzaer.

Jeg har været der to gange nu, og pizzaerne er virkelig gode. Man kan hverken se eller smage at de er glutenfrie, de ligner fuldstændig den almindelige pizza han sælger. Jeg har dog ikke smagt deres burger endnu, men tror bestemt at de er ligeså gode som pizzaerne 😉

Glutenfri pizza med skinke og ananas.

Glutenfri pizza med skinke og ananas.

Pizzaen med Pulled Pork er virkelig også lækker! 😉

Til jer der aldrig har været der før, så er det lidt en speciel oplevelse. Restauranten er ikke speciel stor og så er den bare fyldt med ALT muligt merchandise i temaerne sport, USA og det løse. Men en rigtig hyggeligt restaurant med en ejer der brænder for sit sted. Bestiller man pizza får man IKKE bestik til, og der er ingen undtagelser – så det kan godt blive en fedtet oplevelse, da der ikke er sparet på fyldet. 😉

Hyggelig aften med en god veninde.

Der kun en lille negativ ting, og det er at man skal betale 10 kr. ekstra for at få det glutenfrit. Men det er helt klart de 10 kr. værd! 🙂 Så god fornøjelse!

Tiden flyver…

Hold nu op, hvor går tiden bare alt for hurtig. Jeg blev færdig uddannet sygeplejerske i sommers, fik job med det samme meget langt væk og måtte køre 2,5 time om dagen for at komme frem og tilbage, orkede ingenting når jeg kom hjem og prøvede at finde tid til min kæreste, familie og venner, og der var derfor ikke meget tid til overs til blogging. Men nu har jeg været så heldig at få job på sygehuset i den by jeg bor i, og har derfor kun 5 minutter på cykel og pludselig en masse fritid og overskud – selvom der er mange nye ting at lære. 🙂 Så nu må jeg hellere få godt gang i bloggen igen.

Igår havde jeg fri fra arbejde og havde ingen planer, så jeg fik ordnet den sidste julegave og fik lavet lidt julebag.

Det blev til pebernødder og havregryns kugler, ville egentlig også have lavet vanille kranse, men tiden fløj afsted, så det må blive en anden dag.

Jeg købte Dr. Oetkers Perbernød kryderi og fulgte bare opskriften bag på denne. Jeg brugte Schärs mix C mel til kager – dejen blev noget klistret og jeg har kunne læse rundt omkring på facebook at det også er andres erfaring med småkage dej. Nogen siger man bare kan sætte det på køl natten over, andre at man bare kan tilføje til ekstra mel. Jeg valgte at bruge en lille smule ekstra mel, og de blev virkelig gode!

 

Der blev 2 bradepander pebernødder

 

Til havregryns kuglerne brugte jeg følgende opskrift:

Til ca. 60 stk:

2 spsk. kaffe
270 g. sukker
225 g. glutenfri havregryn (Kan købes i Reme1000)
4,5 spsk. kakao
300 g. smør
Pyntes med kokosmel

Hæld alle ingredienserne i en skål undtagen kokos. Bland det godt sammen med hænderne. Smag efter om der mangler noget.
Lad det stå på køl et kvarters tid, så er det nemmere at rulle i kugler.
Rul dem i kugler efter egen smag. (ikke for store) drys til sidst kokos på dem.
Lad dem igen stå på køl lidt tid, så de samler sig og ikke smelter i hænderne. 😉 MUMS!
Som sundere alternativ kan man også lave dem med dadler, kakao, mandler og evt. lidt appelsinsaft.

Dagens resultat:

IMG_0013