En guide til jer, når I er på farten eller gerne vil ud og spise.
Hovedsageligt i Østjylland, men også nogle steder i resten af landet.
Husk at hent app’en Enthoose glutenfree på din smartphone – her kan man se hvor det er muligt at få glutenfrit, og man kan selv indtaste steder, hvor man har oplevet de har glutenfrit. Det er en kæmpe hjælp!

download

 

Desuden er www.glutenfri-mad.dk også en kæmpe hjælp til at se steder hvor der sælges glutenfrie alternativer både i Supermarkeder og på restauranter.

Silkeborg:

  • Kvickly – Stort udvalg af glutenfrie vare i forskellige mærker. Alt fra mel, pasta, brød til kiks, kager, øl og chokolade. De har nærmest alt!
  • Meny – Et lille udvalg af glutenfrie vare såsom mel, pasta, kiks/småkager og få frysevare fra Fria.
  • Rema1000 – Stort udvalg af glutenfrie vare, spørg evt. medarbejderne om de kan bestille noget hjem, hvis det ikke er i sortiment, de er meget behjælpelige.
  • Føtex – Nogenlunde udvalg af vare til dagligdagen, såsom mel, pasta og brød.
  • Heksekosten – Stort udvalg af forskellige glutenfrie vare samt bagværk.
  • Bones – Deres ben er glutenfrie og det samme er deres kartofler, de kan dog indeholde gluten, da de friture steges med andet. Ellers er der en stor lækker salatbar som tilbehør.
  • Jensens Bøfhus – Glutenfri bøffer og kylling med diverse kartofler, som dog kan indeholde gluten, da de friture steges. Stor salatbar og deres bearnaise sovs er glutenfri! Ellers spørg, de har helt styr på det med gluten.
  • Frelsens – Flødeboller med marcipan bund og andet lækkert chokolade til aftens kaffen.
  • Cafe Den Go’e fe – Har endnu ikke været her, men de skulle eftersigende have et udvalg af glutenfrie madvare.
  • Cafe Glutenfri Zone – Åbner den 1.12-15. En naturlig glutenfri cafe/bager/shop. Her kan der nydes eller hentes fribagt brød, boller, sandwiches, kage og meget mere, samt drikke en kop kaffe eller the til. I december vil der være mulighed for pebernødder, æbleskiver, vanillekranser og hvad der ellers høre til. 
  • Cafe Silkevejen – Tilbyder glutenfrie retter samt kage.
  • McDonald’s – Glutenfrie burger, bare spørg ved kassen om de har brød klar. De har som regel helt styr på hvad vi må og ikke må i forhold til deres kylling, dressinger osv.
  • Burger King – Glutenfrie burger, bare spørg ved kassen om de har brød klar. De har som regel helt styr på hvad vi må og ikke må i forhold til deres kylling, dressinger osv.

Århus: 

  • Mackie’s Pizza – Her kan vi få alle pizzaer og burger glutenfrie, det koster dog 10 kr. ekstra.
  • Sct. Anna Sandwichbar – Sælger glutenfrie sandwich.
  • Lagkagehuset – Glutenfri rugbrød og et lille udvalg af kager og flødeboller.
  • McDonald’s – Glutenfrie burger, bare spørg ved kassen om de har brød klar. De har som regel helt styr på hvad vi må og ikke må i forhold til deres kylling, dressinger osv.
  • Burger King – Glutenfrie burger, bare spørg ved kassen om de har brød klar. De har som regel helt styr på hvad vi må og ikke må i forhold til deres kylling, dressinger osv.
  • Schweitzerbageriet – Bager friskt brød hver torsdag. Det der ikke bliver solgt fryses ned, så de altid har et lager til os. Får også leveret fra nogluten.dk
  • Cafe Glad – En rigtig lækker cafe der laver alt fra bunden og hvor alt er økologisk. Det er muligt at få glutenfri sandwich, glutenfri madpandekager, glutenfrit brød til morgenmad og salater.
  • Cafe Stiften – Her kan du selv sammensætte en lækker salat ved afkrydsningskema og få en lækker juice eller smoothie til.

Skanderborg:  

  • Løvbjerg – Stort udvalg af glutenfrie vare også på frost. Får leveret friskbagt brød som er frossent fra Hasseris bageren, så de altid har kage eller brød til kaffen, når man akut lige står og mangler.
  • Cafe Aunt Betty – Her kan du få en lækker glutenfri sandwich.
  • Cafe Soul – Her kan du bestille en lækker salat, hvor du ved afkrydsningskema selv vælger hvad den skal indeholde.

Vejle: 

  • Cafe Lido – Vælg alle deres sandwich og burger glutenfri med en lækker smoothie eller frisk juice.
  • Lagkagehuset – Glutenfrit rugbrød og diverse glutenfrie kager og flødeboller.
  • L’angolo Italiano – Altid glutenfrie pizzaer og pastaretter – bare ring dagen før, så de ved de skal have det klar. Deres pizzaer er rigtig lækre.