Hasseris bageren

Kender I alle til Hasseris bageren og Nogluten.dk?? Det er simpelthen  min redning til lækre kager, når jeg ikke lige orker selv at bage, og så laver de altså bare de bedste glutenfrie kanelsnegle. 😉

Hasseris bageren startede i 2006 med at udforske den glutenfrie bageverden, og har i dag udviklet det lækreste bagværk til os med cøliaki. I 2014 er den glutenfrie produktion ikke længere en del af Hasseris bageren, men en selvstændig enhed under navnet No Gluten APS, hvor de udelukkende producere glutenfrie, laktosefrie og sukkerfrie vare. Det har gjort det muligt at at leverer glutenfrie vare til både offentlige og private kunder samt distribuere  deres produkter til resten af landet. Desuden lever de op til fødevare ministeriets lovkrav om produktion at glutenfrie produkter.

På deres hjemmeside www.nogluten.dk kan I se deres lange liste over forretninger der sælger deres vare samt deres store sortiment af brød og kager. Det er også så smart, at man kan bestille på deres hjemmeside, og få det leveret til en af de forretninger, som de i forvejen leverer til og dermed spare leverings omkostningerne. Desuden kan de også følges på facebook under navnet Nogluten.dk, hvor der hele tiden opdateres hvilke forretninger der har fået fyldt op af deres brød.

Jeg har netop bestilt en masse derfra:

IMG_0414

 

Skagenslapper, cremesnitter, kanelsnegle, burgerboller, franskevafler, kammerjunker og selvfølgelig hveder, som skal nydes i aften. 🙂

Skagenslapperne, cremesnitterne, kanelsneglene og de franskevafler har jeg efterhånden prøvet et par gange, og jeg har været lige begejstret hver gang, jeg ELSKER det! Jeg er kun blevet mere kage syg efter at have fået konstateret cøliaki, man vil altid have det, man ikke kan gå. 😉 Haha. Jeg glæder mig til at smage hvederne i aften, er sikker på de også er rigtig lækre! Skal nok vende tilbage med en anbefaling. Og kammerjunkerne ser rigtig lækre ud, så dem glæder jeg mig også til at putte i min koldskål, når vejret bliver lidt bedre igen! 😉

Rigtig god store bededag til jer alle!

IMG_0415 IMG_0416

Madplan uge 14

Her kommer lige et eksempel på en glutenfri madplan, som den kan se ud hjemme hos os. 🙂

Mandag: Var vi på Sjælland, så det blev bare til en rugbrød inden vi skulle med toget.
Tirsdag: Pasta med Edamame guacamole og mozeralla – opskriften er fundet os Twin-food, og her skifter jeg bare mine spaghetti ud med glutenfrie, mens min mand får almindeligt.
Onsdag: Stegt flæsk med persillesovs – ønske fra manden, da der var tilbud på stegt flæsk. Sovsen laves på maizena til os begge, og smager helt almindeligt.
Torsdag: Burger med pulled pork. Opskriften på burger boller finder I her.
Fredag: Kommer min familie til spisning, jeg ved endnu ikke hvad vi skal have der.
Lørdag: Spiser vi ude, hvor er endnu ikke bestemt.
Søndag: Squash spaghetti med kødsovs.

Det er simpelthen så nemt at leve glutenfrit, når man bare er hjemme ved sig selv. Alt kan jo skiftes ud eller bages glutenfrit. Jeg synes i hvert fald ikke at det er spor besværligt, kun dyrt!

Glutenfrit i supermarkeder

Der kommer flere og flere supermarkeder på listen over hvor man kan købe glutenfrie daglig vare. I weekenden var jeg forbi Kvickly i Helsingør og Fakta og Super Best i Espergærde, som alle havde et udvalg af glutenfrie daglig vare. Kvickly og Fakta havde ikke så meget, kun en lille sektion, mens Super Best havde rigtig meget, som I kan se på billedet herunder! 🙂

IMG_0305

Det er simpelthen så dejligt at det bliver nemmere og nemmere at købe daglig vare i hele landet, så vi ikke altid skal huske at have en masse med, når vi skal ud. 🙂 Lige nu arbejder jeg på at lave en side over, hvor man kan handle forskellige dagligvare og hvor det er muligt at spise glutenfrit på både restauranter og cafeer i forskellige byer i Danmark. 🙂