Kærestens fødselsdag

I mandags havde min kæreste fødselsdag, 26 blev han. Han er godt på vej til de 30, hvilket egentlig er lidt skræmmende!! 😉

Nå men i den anledning havde vi min familie på besøg til aftenskaffe, og manden havde bestilt gulerodskage til anledningen. Når det er bradepande kage, så bager jeg det altid glutenfrit, og så må alle altså spise det. De fleste siger de ikke kan smage forskel, så det er jo fint og meget nemmere for mig, at jeg kun behøver at bage en gang.

Jeg har fundet en rigtig lækker opskrift, som jeg synes fungere hver gang! 🙂

Til en lille bradepande:

300 g. Brun farin
4 æg.
1 dl. Olie
275 g. Shär mel til kager
1½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Kanel
2 tsk. natron
ca. 350 g. Gulerødder
Hakkede valnødder, hvis man er til det.

Pisk farin, æg og olie sammen. Bland mel, bagepulver, natron, vanillesukker og kanel sammen, si det ned i æggeblandingen. Vend gulerødder i og evt. valnødder. Hældes i smurt form. Bages ved 180 grader i ca. 45 min.

IMG_0815

Uden computer….

Puha hvor tiden flyver afsted og det ikke mange blog indlæg det bliver til, desværre. 🙁 Min computer har været nede og dur stadig kun en gang imellem, så det er bare super fedt…. Derudover har vi været ved at flytte, så der kunne blive plads til lillemanden, når han melder sin ankomst i januar + der skal være tid og overskud til arbejde, kæreste, familie og venner. Jeg ønsker mig flere timer i døgnet, jeg kan simpelthen ikke nå alt det jeg gerne vil.

Nå men her går det godt, min graviditet går fantastisk og jeg nyder det hvert et øjeblik! Hjemmet er begyndt at ligne er hjem, vi mangler bare et par få småting, så det er skønt! Nu er der under 2 måneder til jeg går på barsel = ca. 25 vagter, det glæder jeg mig virkelig meget til, og så bliver der forhåbentlig tid til at alt det forsømte. 🙂

Har I tilgengæld set at Rema1000 er begyndt at have disse rugbrødsblandinger? Og ÆBLESKIVER?!?! Er det ikke fantastisk? 😀 Jeg synes i hvert fald det er helt fantastisk.

IMG_0826

Jeg har været nede og hamstre æbleskiverne i denne uge, hvor de er på bud til kun 20 kr!!!!! Har dog ikke smagt dem endnu, det må jeg have til gode. 😉 Desuden er jeg blevet rigtig glad for deres rugbrødsblanding, som tit koster 20 kr, og ellers er deres normal pris 25 kr. Det er jo meget billigere end Mixwells, som jeg ellers har spist de sidste 6 år. Jeg synes denne her er meget bedre og smager mere af almindeligt rugbrød, som jeg husker det.

Der bliver et rugbrød ud af pakken, og der skal kun tilføjes vand og gær, så det er stadig ligeså nemt som Mixwells. Det er simpelthen så lækkert.

IMG_0707

IMG_0811