Vaskeægte pizza fra pizzamanden

I Silkeborg har det i noget tid været muligt at bestille glutenfri pizza hos pizzamanden. I foråret forsøgte jeg at bestille en ved dem, da det selvfølgelig skulle prøves, men måtte skuffende lægge røret på igen, da alt var udsolgt. Det må være en stor succes! Men men men, jeg giver ikke op så let og skulle selvfølgelig prøve en af deres pizzaer. Som i kunne se på min instagram for nogle uger siden, fik jeg endelig prøvet en af deres pizzaer. Nemlig med kebab, salat og dressing. Det har jeg ikke fået siden jeg fik min diagnose for snart 7 år siden.

I dag kan man bestille via justeat – Alanya Pizza, og under deres menu kort vælge at den skal være glutenfri. Det koster 20 kr. mere i forhold til deres almindelige pizzaer. Og bum er der pizza inden for få minutter, det er simpelthen så fantastisk at muligheden er der, når man en gang imellem ikke orker at skulle lave mad.

IMG_0887

Den smagte virkelig godt og såvidt jeg husker, smagte den ikke meget anderledes end en almindelig pizza. Bunden var måske lidt tyndere end en almindelig pizza og skorperene meget sprøde, men helt klart en anbefaling herfra.

Pizza hos Mackie’s Pizza

Mackie’s Pizza på Store Torv i Aarhus begyndte for noget tid siden at lave glutenfri pizza og burger på sin restaurant i Aarhus. Det kan ikke ses på hans hjemmeside, men på døren til restauranten står der at man nu kan få deres pizza og burger glutenfri, YAY! 😀 Og det er jo møg fedt, for han laver virkelig de bedste pizzaer.

Jeg har været der to gange nu, og pizzaerne er virkelig gode. Man kan hverken se eller smage at de er glutenfrie, de ligner fuldstændig den almindelige pizza han sælger. Jeg har dog ikke smagt deres burger endnu, men tror bestemt at de er ligeså gode som pizzaerne 😉

Glutenfri pizza med skinke og ananas.

Glutenfri pizza med skinke og ananas.

Pizzaen med Pulled Pork er virkelig også lækker! 😉

Til jer der aldrig har været der før, så er det lidt en speciel oplevelse. Restauranten er ikke speciel stor og så er den bare fyldt med ALT muligt merchandise i temaerne sport, USA og det løse. Men en rigtig hyggeligt restaurant med en ejer der brænder for sit sted. Bestiller man pizza får man IKKE bestik til, og der er ingen undtagelser – så det kan godt blive en fedtet oplevelse, da der ikke er sparet på fyldet. 😉

Hyggelig aften med en god veninde.

Der kun en lille negativ ting, og det er at man skal betale 10 kr. ekstra for at få det glutenfrit. Men det er helt klart de 10 kr. værd! 🙂 Så god fornøjelse!

En hyggelig dag i Vejle med min søster.

Min lille søster har en del problemer med maven, når hun også spiser gluten. Hun har været igennem utallige undersøgelser og prøver, men intet viser at hun har glutenallergi. Men på grund af det store ubehag ved indtagelse af gluten, har hun valgt at spise mest muligt glutenfrit – det kan dog være svært, når man ved det ikke som sådan er farligt for kroppen, men at man kun bliver skidt tilpas. 😉 Og desværre kan hun jo så heller ikke få tilskud til den dyre kost, hvilket heller ikke gør det nemmere.

Min søster bor i Vejle og var en dag inde og spise på Lido Cafe i Vejle, hvor hun spurgte om hun kunne få en sandwich med sit eget brød hun havde medbragt. Men det viste sig, at hun faktisk kunne få alle burgere og sandwich glutenfrie der, de reklamerede bare ikke med det, eller skrev det i deres menukort – så er det altså også svært at vide, at man faktisk kan spise glutenfrit! Men i hvert fald fik hun en glutenfri sandwich, som var en stor succes! Så det skulle jeg selvfølgelig prøve, og hun inviterede mig en tur til Vejle.

Og hold op, hvor er det dog skønt, at man ikke skal bekymre sig om, at man kun kan få en kedelig salat eller nachos, hver eneste gang man er på shopping tur eller skal med veninderne ud og spise frokost!

Der er et stort udvalg af både burger og sandwich, og alle kan fås glutenfrie. Selv fik jeg en sandwich med noget laksemousse og min søster fik en sandwich med kylling og bacon.

IMG_1067 IMG_1066

Aunt Betty i Skanderborg

Lige et lille tip! På Aunt Betty coffee & bagels i Skanderborg (I Bloms centeret) kan man nu få en glutenfri sandwich med en solsikkebolle og valgfrit fyld til 49 kr. Man kan blandt andet vælge imellem forskellige marineret stykker kylling, laks, tun salat, æg, rejer, bacon, en masse forskelligt grønt og diverse dressinger, super lækkert! Derudover er cafeen egentlig også ret hyggelig, og ligger midt i det nyere Bloms center i Skanderborg. Selv prøvede jeg den helt traditionelle kylling og bacon sandwich med salat og karry dressing. Skønt at man bare en gang imellem kan hente nem frokost eller bare nyde noget andet end en salat, når man er på cafe besøg. 🙂

IMG_1048IMG_1051

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_1049